LYS I MØRKET

Askovgårdens Plads lyses op på forskellig vis

Beliggenhed: Askovgårdens Plads, Indre Nørrebro, København, Danmark

Type: Byrumseksperimenter + forslag til permanent løsning

Program: Hvordan kan Askovgårdens Plads omdannes til opholds- og mødested?

Størrelse: ~ 875 m^2

Team: Sophie Ullerup, Signe Fløyel og Anne Nielsen

Samarbejdspartnere: Områdefornyelsen Nørrebro (Københavns Kommune) og Askovfonden 

PROJEKTBESKRIVELSE

 

Da mørket faldt på fredag den 29. april, blev der sat lys på Askovgårdens Plads. I den gradvise formørkelse af himmelrummet fra aften til nat blev pladsen tilført forskellige omskiftende farver i pink, lilla, blå, grøn, gul, hvid, orange og rød. De fysiske elementer på pladsen, så som facaderne på begge sider af Korsgade, Sankt Joseph-figuren på det tidligere Sankt Joseph Hospital, pissoiret på pladsen, cykelstativerne, træerne, bord-bænkesættet og el-huset, blev oplyst på skift, og farvekombinationerne skabte nye nuancer. Det var let at arbejde med lyset som materiale. De 18 mobile lamper vejede ikke særlig meget og havde håndtag, hvilket betød, at de var lette at flytte rundt med. 35 borgere deltog i eksperimentet. De ændrede på lyset og skabte nye farvekombinationer. Ved at pege en fjernbetjening mod lampernes sensor, kunne man ændre farverne på hver enkelt lampe. Lyset på pladsen fik mange forbipasserende til at stoppe op og tage billeder, alt imens de kommenterede på lyset. Eksperimentet startede kl 20.00 og sluttede kl. 00.30. Naboerne var positive overfor lyssætningen og forestillede sig en permanent løsning til at sætte kulør på de mørke vintermåneder. 

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle

Urbanistas ApS, Spinderigade 11, Studio 10 D, 7100 Vejle hej@urbanistas.dk  |  Tel: + 45 50 99 00 04